UbalancerKunst
F.eks. er det "græske øje" et stressøje, de fleste tupilakker og udskårne masker har både stressøjne og sur mund. Derfor tager de vores energi, og giver os med tiden smerter. Mange, især ældre portrætter tager energi, der samme gør en masse moderne kunst. Derfor er det vigtigt at få testet, om man kan tåle den kunst, der hænger på væggen både hjemme og på arbejde. Chakraubalancer
Ondt i maven kan skyldes en solarplexus ubalance også hos børn. Barnløshed kan være en ubalance i harachakraet. At miste stemmen og have synkebesvær kan skyldes en halschakraubalance. Manglende lys på pinealchakraet kan give depressioner. Vores krop er i virkeligheden svagt magnetisk. Den virker som en stor stangmagnet. Dens magnetfelt er det, der også kaldes aura. Det er hjernens og rygmarvens meridian (ren og du meridianerne) der skaber det største magnetfelt. Vi arbejder med 12 par + 2 meridianer, som løber på langs af kroppen. Der er desuden 7 der løber rundt om kroppen. Der hvor de 7 der løber rundt om kroppen skærer rygmarvens og hjernens meridianer (midt for og midt bag), opstår et kraftigt energifelt. Et sådant energikryds kaldes et chakra. De 7 chakra som har hver sin farve er:
Hjernen, intuition og det hjøre øje. Pinealchakraet Indigo: Det tredje øje. Lysopfattelse, depression, venstre øje, ører næse, hypofysen, nervesystemet Halschakraet Blå: Skjoldbruskkirtel, lunger, stemmebåndnakke, spise- og luftrør og stofskifte Hjertechakraet Grøn: Følelse af kærlighed, hjerte, verste del af kroppen lunger og hud Solarplexus Gul: Konflikt mellem egne ønsker og omgivelsernes krav, lever milt, mave, galdeblære, bugspytkirtel og tyktarm Harachakraet Orange: Kreativitet, forplantning, bækkenbund, testikler, æggestokke. Rodchakraet Rød: Seksualenergi, selvværd, nyre, adrenalin, nederste del af rygsjølen. Hvis der er ubalance på et eller flere chakraer, holder man sig oftest langt væk fra den eller de pågældende farver, når man køber tøj eller indretter hjemmet. HjerneubalancerEn skæv hjerne giver en skæv krop. Ubalancer mellem de to hjernehalvdele afspejles både i kroppen og i bevægelsesmønstret. Hjerne-ubalancer ændrer på rygsøjlens form og kan fremkalde smerter i ryg, nakke, hofte og ben. F.eks. ser man ofte at den ene skulder er højere end den anden, at det ene øjenbryn sidder højere end det andet, at armene svinger forskelligt ved gang, at den ene fod peger ud til siden mv. Også indlæringsproblemer kan skyldes manglende koordinering mellem de to hjernehalvdele. Mange børn med indlæringsproblemer har f.eks. ikke kravlet som små. Koordineringen mellem højre og venstre side, når man kravler, er medvirkende til at fremme koordineringen af de to hjernehalvdele. En metode til at rette op på hjerneubalancer er cross-crawl, som læres under behandlingen og som skal øves over en periode for at få genoprettet koordinationen.
Det er vigtigt at bruge begge hjernehalvdele for fremover at modvirke skævheder og forebygge smerter. Venstre hjernehalvdel arbejder digitalt og beskæftiger sig med tal og bogstaver, tidsfornemmelse, analyse, Hjøre hjernehalvdel arbejder analogt og beskæftiger sig med den kreative del, spontanitet, opererer i billeder, følelser Bruger man venstre hjernehalvdel mest sætter generne sig i højre side og omvendt, da hjernens nerver krydser oppe i nakken. Hvis man arbejder som computeringenør på jobbet, vil det være godt f.eks. at tegne eller male i fritiden eller dyrke en sport hvor begge sider bruges lige meget. F.eks. bruger de fleste mennesker kun højre hånd til at spille tennis og badminton med. Højre side af kroppen belaster venstre hjernehalvdel, som er belastet i forvejen. Gamle oplevelser kan give smerterUforklarlige smerter kan stamme fra gamle traumatiske oplevelser af forskellig art. En sådan oplevelse kan være så smertefuld at tænke på, at hjernen fortrænger begivenheden. Herved mindskes blodforsyningen og energiflowet til det pågældende område i hjernen. Når et område i hjernen "slukker for kontakten", opstår der problemer et andet sted. Det kaldes også sorte pletter. Alt efter hvor oplevelsen bliver parkeret i hjernen, får det følger for de organer, der styres af det pågældende sted i hjernen. Er det f. eks bugspytkirtlens område der rammes, kan det give sukkersyge. Det ses af og til, at mennesker der ikke får bearbejdet traumatiske lidelser får en alvorlig sygdom et par år efter oplevelsen. Der er derfor mange gode grunde til, at der i dag gives psykologhjælp, deltagelse i selvhjælpsgrupper ol. for at forbygge disse sorte pletter i hjernen. |